Midlertidig overnatning
Midlertidige overnatning skal meddeles ved din kommune, men læs her omkring processen.
Fra 1. januar 2022 kan Midtjysk Brand & Redning ikke længere give tilladelser til midlertidige overnatninger. Disse skal i stedet søges ved den kommune, hvor overnatningen skal finde sted.
Krav til din ansøgning:
- Din ansøgning skal meddeles senest 2 uger før første overnatningsdøgn jf. § 6h, stk. 2 i Bygningsreglement 2018 (BR18)
Derudover skal du i din ansøgning oplyse følgende:
- Dato og længde for overnatningen.
- Adressen for overnatningen.
- Antal overnattende.
- Kontaktperson under overnatningen.
- Oplysning om hvorvidt der er fast vågen vagt ved den midlertidige overnatning.
- En kopi af driftsjournalen for den midlertidige overnatning.
- En kopi af belægningsplan for overnatning i rum med flere end 50 overnattende.
Før du sender din ansøgning, skal du som ansvarlig for overnatningen orientere dig om de gældende regler for overnatning i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, kapitel 7: Drift-, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger pkt. 7.3.11 – midlertidig overnatning. Bemærk, at der herfra er flere henvisninger.
Vælg din kommune
På Silkeborg Kommunens hjemmeside har du mulighed for at læse om reglerne for midlertidig overnatning samt at meddele det.
På siden der henvises til kan man søge om at låne kommunens faciliteter. Hvis der ikke skal lånes faciliteter skal man blot benytte Trin 3 anmeldningen.
Viborg Kommune
På Viborg Kommunes hjemmeside har du mulighed for at læse om reglerne for midlertidig overnatning.
Fristen for at meddeleer:
- Senest 2 uger før første overnatningsdøgn, hvis der skal overnatte op til og med 150 personer.
- Senest 4 uger før første overnatningsdøgn, hvis der skal overnatte flere end 150 personer.