---
title: "Bliv brandmand på fuld tid"
description: "2 af vores brandstationer er bemandet af bl.a. fuldtidsansatte brandfolk"
date: "2026-06-16"
created: "2025-12-09"
---

[Hjem](https://mjbr.dk/)

                    [Om os](https://mjbr.dk/om-os)

                [Bliv brandmand på fuld tid](https://mjbr.dk/om-os/bliv-brandmand-paa-fuld-tid)



# Bliv brandmand på fuld tid

Når vi søger fuldtidsbrandmænd vil det fremgå af siden her eller stillingsopslag.

## Fuldtidsbrandmand hos Midtjysk Brand & Redning

Vi har 8 brandstationer baseret på deltid og 2 brandstationer baseret på fuldtid bakket op af deltid.

De 2 brandstationer med fuldtid bakket op af deltid er Silkeborg og Viborg brandstationer. Vi har en døgnstyrke på 1+5 fuldtids brandfolk på vagt.

![](https://mjbr.dk/i/MOLIRIMEDIA/31601d21-388a-4fc0-a7eb-08dd687ed8bb?width=800)

### **Fysisk evaluering**  **– fuldtidsbrandfolk ved MJBR**

 ****

For at blive ansat som fuldtidsbrandmand forventes det at du kan gennemgå MJBR’s fysiske evaluering.

Den fysiske evaluering kan blive lavet inden/ved ansættelse eller undervejs i ansættelsesforløbet.

Vores fysiske evaluering er **ikke** en stop-prøve. Du kan komme i betragtning til stillingen selvom der er elementer af evalueringen du ikke kan gennemføre.

Formålet med evalueringen er, at vurdere om du har potentialet for at bestride og mestre jobbet som brandmand, herunder fysisk formåen og samarbejdsevner.

1. Konditionstest: Cooper eller romaskine
2. Styrketest (kan udføres i træningstøj)
3. Håndværkskendskab
4. Højdetest
5. Funktionsprøve

#### **Uddybende beskrivelse af de 6 moduler i optagelsesevaluering:**

1. Konditionstest: Cooper eller romaskine(i løbetøj)
    - Differentieret ift. alder og romaskine også ift. vægt.
    - Cooper-test: løb i 12 minutter, højeste forventning er op til 2400 meter.
2. Styrketest (i træningstøj)
    1. Lunges: op til 30 stk. med apparat (ca. 10 kg) og evt. idrætstøj (uden anlagt maske)
    2. Dips: op til 8 stk – på bænk/kasse, med strakte ben
    3. Træk bryst: op til 8 stk - til bom/stang med strakte ben
    4. Armstrækninger med hand-release: op til 12 stk.
    5. Sandsæk fra gulv til strakt arm over hovedet: op til 10 stk. - 20 kg
    6. Burpees: op til 15 stk
    7. Planke: op til 120 sek
    8. Hop ned fra platform i op til 70 cm (et almindeligt bord): 3 hop
    9. Snur rundt på stol: 5 gange - gå efterfølgende 10 meter
    10. Hold balance på ét ben: ét minut pr. ben
3. Håndværkskendskab:
    - Skift fra bor til bits-holder i boremaskine
    - Skift skive på en vinkelsliber
    - Betjening af lastsurringsstrop/skralde
    - Bind 3 forskellige valgfrie knob/stik af følgende 7:
        - Råbåndsknob
        - Flagknob
        - 8-tal
        - Pælestik
        - Dobbelt halvstik
        - Slipstik
        - Slyngstik
4. Højdetest:
    - Gå til stigetop på drejestige ca. 18 meter
5. Funktionsprøve
    - 100 meter gang med 2 b-kurve á 2 slanger
    - 25 slag med mukkert
    - 25 meter træk af 70 kg
    - Gang til 4. sal
    - Ophaling af 3 B-slanger
    - Retur til start
