---
title: "Rundvisning på en døgnbemandet brandstation"
description: "Det kan være spændende og lærerigt at besøge en brandstation. Se mere her."
date: "2026-11-05"
created: "2026-11-05"
---

[Hjem](https://mjbr.dk/)

                    [Borger](https://mjbr.dk/borger)

                [Rundvisning på en døgnbemandet brandstation](https://mjbr.dk/borger/rundvisning-paa-en-doegnbemandet-brandstation)



# Rundvisning på en døgnbemandet brandstation

Institutioner, dagtilbud, skoler og andre grupper har mulighed for at besøge en af Midtjysk Brand & Rednings døgnbemandede brandstationer. Besøget kan eksempelvis være en del af en emneuge eller blot udspringe af en interesse for brandvæsenets arbejde.

## Booking

Rundvisning kan forgå torsdage klokken 10 og op til en time frem.

For booking kontaktes vores administration - Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Ved henvendelse skal I finde en ledig torsdag, informer om institutionsnavn, ca antal deltagende og samt kontaktperson og telefonnummer

### Forbehold

I besøger en aktiv brandstation med mandskab i beredskab. Det betyder, at brandfolkene til enhver tid kan blive kaldt ud til en hændelse.

Der kan ske en hændelse, som medføre, at rundvisningen må afkortes eller i sjældne tilfælde aflyses med kort varsel. Da vi kaldes ud akut kan det være vi ikke når at kontakte jer inden jeres ankomst.

Vi beder derfor om forståelse for, at beredskabsopgaver altid har første prioritet.

### Indhold

En brandmand vil vise jer rundt og fortælle om arbejdet som brandmand.

I får blandt andet mulighed for at se og sidde i en autosprøjte (brandbil), se specialudstyr, komme op i en båd, høre en røgalarm og tale om hvad I gør i tilfælde af brand.

Der vil også være god mulighed for at stille spørgsmål og få svar på det, man måtte være nysgerrig efter om brandvæsenet og livet som brandmand.

## Kontakt Administrationen

[Skriv til os](mailto:mjbr@mjbr.dk)

[89 70 35 99](tel:89%2070%2035%2099)

**Åbningstider**

Vagtcentralen kan kontaktes hele døgnet
